Historie

Innovayt blev grundlagt i slutningen af 2006 af en gruppe partnere med forskellig baggrund i offentlig innovationspolitik, støtteprogrammer og privat konsulentbranche. Siden da har virksomheden udviklet sig og er i dag et etableret innovations-konsulenthus med en markedsførende position på dets hjemmemarkeder, med en base af højt kvalificerede konsulenter.

Over årene har efterspørgslen efter Innovayts ydelser udviklet sig fra støtteansøgninger, og bredden i Innovayts services er tilsvarende udvidet. Alle ydelser og opgaver falder dog til stadighed under betegnelsen innovationsrådgivning. Tilsvarende er kundebasen udvidet betydeligt, fra oprindeligt overvejende mindre virksomheder til nu også en lang række store og multinationale virksomheder samt et stigende antal offentlige kunder. Geografisk findes flertallet af kunder i Danmark, men med et hastigt voksende antal i Skandinavien, Portugal, Spanien og resten af Europa.

Innovayts kultur er til stadighed præget af iværksætterånd - og vores mål er at fastholde denne, mens vi fortsætter med konsolidering og vækst i de kommende år.