Arkiv

Fri, 04/05/2012

Region Sjælland har iværksat to ambitiøse projekter, der skal fremme innovation og videnudveksling blandt lokale virksomheder og videninstitutioner.   

Under ledelse af CAT forskerpark i Roskilde, er CAT-Link projektet blevet igangsat for at muliggøre og katalysere international netværksdannelse og finansiering omkring de regionale klynger og styrkepositioner, som er udpeget i den regionale udviklingsstrategi. CAT-Link, der er finansieret af Region Sjælland og EU, vil anvende en bred vifte af værktøjer for at opfylde dette formål, hvilket omfatter struktureret funding intelligence, træning, analyse af nuværende innovations niveau osv. CAT-Link vil trække på Innovayts assistance gennem hele projektet, der løber indtil midten af 2014.

Ved siden af CAT-link projektet – og med Region Sjællands kontor i Bruxelles som initiativtager – har Regionen primo 2012 iværksat et iFacilitator projekt, der dækker hele Region Sjælland. Formålet med projektet er at mobilisere virksomheder fra Sjælland til at deltage i EUs støtteprogrammer for forskning og innovation. Den anvendte metode er en struktureret indsats , som omfatter screening, udvælgelse og målretning af virksomhederne og derefter match med EU støttemuligheder. iFacilitator, der bliver implementeret i samarbejde med regionale interessenter og Innovayt, er et empirisk afprøvet løsning, der med succes er blevet anvendt i en række andre regioner. Projektets akronym er TIPS - eller  ”Tiltrækning af innovative projekter til Sjælland”.

De to nye projekter udgør tilsammen en fokuseret og koordineret indsats møntet på at engagere virksomheder og institutioner fra Sjælland i F&U-samarbejde med danske og europæiske partnere. Indsatsens formål er at skabe vækst og beskæftigelse i regionen.        

Du kan finde yderlige information om CAT-Link og Region Sjælland her.

Thu, 13/10/2011

Innovayt har ansat ​​to nye medarbejdere, som yderligere styrker vores muligheder for at servicere vores kunder og videreudvikle forretningen.

Débora Ferreira er 27 år og har en PhD i Bioengineering Systems fra MITPortugal programmet, Minho Univesitet/ Massachusetts Institute of Technology. Déborahs primære forskningsinteresser er relateret til mikro-og nanoteknologi indenfor medico-området - mere specifikt mikro-fluorescenssensorer til påvisning af tidlige stadier af kræft.

Reinaldo Ramos er 32 år og har en PhD i Kemi og Bioteknologi fra Universidade do Minho. Før han kom til Innovayt, udførte Reinaldo forskning i brugen af nye biomaterialer til sårheling. 

Débora og Reinaldo vil begge beskæftige sig med udvikling af innovative projekter og udarbejdelse af projektforslag. Yderligere information om Debora og Reinaldo kan findes under vores medarbejdersider

Mon, 25/07/2011

Innovayt har hjulpet Queen Mary, University of London (QMUL) med at sikre en forskningsbevilling fra EU/FP7-programmets Marie Curie-ordning. Projektet INTERCROSSING forsøger at understøtte unge forskere og udruste dem til de særlige udfordringer, som er forbundet med kommerciel udnyttelse og anvendelse af Next Generation Sampling-teknologi. Der er således store, tværfaglige udfordringer forbundet med teknologien, som muliggør analyse og tests af gen-materiale, som ikke som tidligere på samme måde er bundet af tid og sted. Konsortiet, som skal samarbejde om forskeruddannelser og udvekslingsprogrammer, består af 6 universiteter og 6 virksomheder.

Den ansvarlige forsker og initiativtager fra QMUL udtaler efter samarbejdet med Innovayt: ”Innovayt hjalp os med kommentarer og forslag til en tidligere ansøgning, hvilket gav anledning til omfattende ændringer af vores præsentation af såvel det forskningstekniske indhold som afsnit om projektledelse og –organisation. Ændringerne betød en dramatisk forbedring af vores resultat, som endte på 95,4% [af maksimumscoren]”.  

Mon, 27/06/2011

Innovayt har assisteret et stort konsortium - bestående af en række markante internationale virksomheder og forskningsorganisationer med University of Manchester i spidsen – med udviklingen af EFENIS-projektet og efterfølgende med en succesfuld ansøgning til EUs 7. rammeprogram.

Projektet omhandler demonstration af teknologi til energieffektivisering i fremstillingsindustri. Næsten en tredjedel af klodens primære energiforbrug og hele 36% af CO2-udslippet har oprindelse i fremstillingsindustri. Projektet sigter mod fuld udnyttelse af det videnskabelige potentiale og de store markedsmuligheder forbundet med store energieffektivitetsforbedringer og forbedret CO2-styring – gennem demonstration af innovative ”total site integration” metoder til anvendelse i procesindustrier som fx raffinaderier, cementfabrikker samt papir og pulp.

Efter Kommissionens evaluering er projektet blevet indstillet til kontraktforhandlinger om en bevilling på ca. 30 millioner kr.  

Thu, 18/08/2011

Innovayt har assisteret en gruppe af førende danske underleverandører på vindenergiområdet – bestående af LM Wind Power Blades, Svendborg Brakes og kk-electronic – med udarbejdelse af et tilbud på leje af en vindmølle-testplads i Høvsøre i Struer Kommune. Innovayt medvirkede til udarbejdelsen af det fælles forskningsprogram, som de fire partnere ønsker at gennemføre på testpladsen over den kommende 8-årige lejeperiode.

Det vindende konsortium består af en række globalt førende virksomheder med base i Danmark, som hver for sig optager væsentlige roller i værdikæden i vindindustrien. Partnerne har en fælles ambition om at være førende på teknologiudvikling på deres respektive felter, og testpladsen i Høvsøre vil spille en væsentlig rolle i opfyldelsen af dette mål. Konsortiet investerer allerede store beløb og ressourcer i forskning og udvikling, og deltager herunder i en række fælles teknologiprojekter, hvoraf flere vil få aktiviteter flyttet til den nye testplads.

Mere information om konsortiet og de vindende bud findes her

Wed, 25/05/2011

Vi er glade for at annoncere to vigtige udviklinger i vores forretning, som begge har til formål at forbedre Innovayts tilgængelighed for kunder og samarbejdspartnere.

Nye lokaler i København: Innovayt flytter til nye lokaler den 1. juni 2011. De nye kontorer er beliggende på 5te – forskerparken på IT-Universitetet i Ørestaden tæt på København K. Vi er overbevist om, at de nye lokaler i inspirerende omgivelser vil gøre os til en endnu mere attraktiv samarbejdspartner og arbejdsgiver. Se vores nye kontaktadresse nedenfor.

Ny og forbedret hjemmeside: Samtidig vi vil gerne byde velkommen til vores nye hjemmeside - www.innovayt.eu. Vi har skabt en mere levende hjemmeside med yderligere ressourcer og bedre værktøjer til at understøtte vore kunders og partneres arbejde med teknologiprojekter, offentlige støtteordninger og innovationspolitik. Følg med i de kommende måneder for nyheder og yderligere initiativer på hvert af disse områder.

Innovayt A/S
Rued Langgaards Vej 7, 5
DK - 2300 København S
+ 45 88 70 87 30